ForÅr 2004

I ”Kunstavisen” skrev Lars Lisberg

Skulpturpark Billund

De 10 permanente skulpturer i parken får nu følgeskab af 6 nye sommeren over.

 

Det er som om, de forunderlige kræfter, der er i inspirationen, kan lede over i kvalitetens vibrationer.

 

Der opstår korrespondancer, dialoger, og ikke kun inspiration og de kvalitative kræfter imellem, men også mellem værkerne, skulpturerne, og det rum, de er placeret i.

 

Et af de mest kompetente eksempler på det er den store skulpturpark, der fører op til Kröller-Müller Museet i Holland. Her manifesterer blandt flere andre Henry Moore, Barbara Hepwort, Mario Merz, Lucio Fontana og Per Kirkeby deres formsprog i granit, træ, stål, store keramiske værker og i tegl.

Nu ville det være mere end grove løjer at sammenligne Skulpturpark Billund med Kröller-Müller, men tanken strejfer alligevel og rumsterer vedholdende. Det vindblæste landskab og bevoksningen og idéerne bag holder ved tanken.

 

Skulpturpark Billund
Der er i Billund nogle mennesker, der kalder sig ”Skulpturparkgruppen”, og i 1991 afholdt de den første udstilling og købte skulpturen, Indgang, der står på skulpturstien lige i nærheden af Hotel Propellen. Gennem årene er det blevet til 10 permanente skulpturer.

 

Efter en kort pause skete der noget ganske spændende med Skulpturpark Billunds Sommerudstilling 2004. Jens Chr. Jensen, Ikast udstiller 5 skulpturer, de 4 i granit og 1 i blå Rønne-granit og galvaniseret jern, og hvor er de dog velvalgte. Det er den stilrene og stilsikre billedhugger, der formår at skabe sine værker, så de står i en ejendommelig, særegen, ophøjet ro, stilhed og værdighed.

De 5 værker er smukke efterkommere af Jens Chr. Jensens første og mindre assemblage-skulpturer og vidner om hans rige potentiale, forskertalent og hans langsomme rytme, der nærmer sig meditation. Vi nærmer os ekstrakten af Jens Chr. Jensens talent og vision.

Det sidste værk, Gunhild Rudjord og Esben Lyngsaa Madsens monumentale og dog lette ”Pentagonia” i fajance og jern, er en voldsom oplevelse.

De 2 keramikkunstnere har med ”Pentagonia” fra 1990 skabt et særdeles fortolkningsrigt værk, og som det står her, er det, som kommer det fra et helt andet univers. I en årrække har ”Pentagonia” været deponeret i parken bag Danmarks Keramikmuseum ”Grimmerhus” i Middelfart. Måske står værket så hårdt her i Billund, fordi vi er i et ganske andet landskab end de frodige bakker ned til Lillebælt bag ”Grimmerhus”.

 

Godt Skulpturgruppen i Billund kom i gang igen.